Den såkaldte naturgenopretnings grønne skønmaleri på forsiden af mønten har indiskutabelt en kulsort klima- og ressourceforsyningsbagside, men en bagside som man helst ikke taler om.
Man var fuldt ud klar over dette “grønne dilemma” allerede under det lovforberedende arbejde. Af den endelige lovtekst fremgår ordet klima een og kun een gang: (§61 d, 6), hvor en projektplan kun kræves at omfatte “En skønsmæssig vurdering af den forventede klimaeffekt af naturnationalparkens etablering og forvaltningsplanens gennemførelse”. Med denne formulering gives alibi til at forbigå at sætte tal på klimasvigtet.
Konkret for Naturnationalpark Tranum konkluderede man i udkastet fra 2021 “Det er dog forventningen, at man som følge af overgangen til naturnationalpark vil opleve en samlet set negativ effekt på optaget af CO2.”. I den endelige plan er formuleringen erstattet af “En så intensiv indsats i forhold til naturgenopretning i Naturnationalpark Tranum må forventes yderligere at bidrage til et mindsket nettooptag af CO2 på især den korte bane. Det er derudover Naturstyrelsens vurdering, at Naturnationalpark Tranum, for så vidt angår naturgenopretning med udfasning af en betragtelig andel af de ikke hjemmehørende nåletræer, befinder sig i den høje ende sammenlignet med de øvrige udpegede naturnationalparker.”
De vage formuleringer skyldes ikke mangel på hverken data, fakta eller viden
Foreningen Bevar De Danske Skove søgte i april 2024 aktindsigt, og fik udleveret Naturstyrelsens helt detaljerede bevoksningsdata – sammen med en henvisning til at det bedste bud på den fremtidige forvaltning skulle læses i ”Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov på Naturstyrelsens arealer” – med uddybning fra vicedirektør Mads Jensen: ” Vores naturgenopretningsmodeller fortæller i grove træk, hvilken behandling den enkelte litra forventes at få med henblik på at fremme naturgenopretningen. Sammen med naturgenopretningsmodellerne har vi fældningsgraderne, som i meget grove intervaller har til formål at illustrere, om en lille del af vedmassen forventes at blive fældet (<25%), om der potentielt vil ske en større forandring med bevoksningen (25-75%), om de meste af bevoksningen vil blive fældet (75-90%) eller om vi fælder hele bevoksningen (90-100%). Fældningsgraderne er dog ikke en detailplanlægning, men først og fremmest lavet for at give læseren af vores forvaltningsplaner en idé om, hvilke forandringer der kan komme til at ske med skovbilledet i løbet af naturgenopretningsperioden.”
Mens vi venter på en officiel og ærlig konsekvensanalyse, som marginalbetragtning af “naturgenopretningen” – altså uden div kompenserende tiltag og forventninger til “fugle på taget”, har foreningen ved fhv. skovrider og skovtaksator (ansvarlig for Naturstyrelsens planlægning og bevoksningsdata) Niels Juhl Bundgaard og undertegnede gennemregnet konsekvenserne på baggrund af de udleverede data og retningslinjer. Som en isoleret marginalbetragtning for de 75.000 ha. urørt skov – Ikke en frozen-policy betragtning sammenblandet med andre kompenserende tiltag, som er praksis i klimafremskrivningerne. Opsummering af gennemregningerne er vist nedenfor:
Som det fremgår, er der tale om markante tab af klimaindsats fra 2020-2045 hvert år som følge af Natur- og biodiversitetspakken (uanset om substitutionseffekten medregnes eller ej), og som på ingen måde opvejes af ”Grønt Treparts” forventede klimaeffekter fra arealanvendelse (LULUCF) frem mod 2045.
Usikkerheder – Det er svært at spå – især om fremtiden
Når vi fra foreningen forsøger at estimere og fremskrive konsekvenserne af beslutningen om 75.000 ha urørt statsskov (og nu mere på vej), begiver vi os ud i at spå om hvordan et politisk initiativ og underliggende planer og retningslinjer faktisk bliver indfaset, hvilket naturligvis kan ændre sig, men intention er at give et ærligt og sagligt bud på konsekvenser af den planlagte og igangværende forvaltningsændring – “naturgenopretning”.
Mht. sammenligning til “Grøn Treparts” klimaeffekt, bør det bemærkes, at tabene fra naturgenopretningen er sikre med vedtagne planer for skove, som staten suverænt råder over; mens gevinsterne fra Grøn Trepart er usikre – fugle på taget – afhængig af frivillighed, tilstrækkelige økonomiske midler og EU godkendelse af incitamenter.
Som skovbrugsfagligt uddannede personer nærer vi naturligvis stor bekymring for afledte effekter af “naturgenopretningen”. Metoder og virkemidler strider imod enhver forstfaglig viden omkring forebyggelse af stormfald og billeangreb i skoven. Problemstillingen er erkendt, altså igen ikke på grund af mangel på viden, idet der i de overordnede retningslinjer direkte fremgår: “En oplagt mulighed er at hugge for ustabilitet, således at stormfald fremmes, hvilket naturligt skaber heterogenitet, nogle gange meget hurtigt.” Afledte effekter fra stormfald og billeangreb er ikke medregnet i vores beregninger – så stor sandsynlighed for, at skovene går i opløsning hurtigere end planlagt, med deraf følgende yderligere negativ klimaeffekt.
Ressourceforsyning og samfundsøkonomi
For ressourceforsyningen af lokalt bæredygtigt konstruktionstræ og biomasse til at understøtte den grønne omstilling tabes langt hovedparten af de 13 mio. m3 salgbar vedmasse, samt en kontinuerlig tilvækst = træ-ressource på ca. 500.000 m3 årligt ud i al fremtid.
I en tid hvor der næsten ugentligt findes nye råderums-milliarder, vil de betydelige direkte og indirekte milliard tab af samfundsindtægter næppe gøre større indtryk, så dem har vi undladt at estimere.
Lokalt for Tranum Klitplantage
De detaljerede bevoksningsdata giver naturligvis også mulighed for at beregne tabene specifikt for Tranum Klitplantage
Data fra fremlæggelsen på temamøde for kommunalbestyrelsen d. 19/9-2024. Som det fremgår vil den årlige tilvækst selv i en værnskov som Tranum Klitplantage rigeligt kunne dække flisforbruget i Brovst eller langt mere end halvdelen af forbruget i Aabybro.
Robert Olesen, Bevar De Danske Skove
Skal politikere være eksperter i skovdrift, kulstofkredsløb og klimaregnskab?
Nej, det vil være et helt urimeligt krav. Men politikere vælges og repræsenterer lokalbefolkningen og forventes at have holdninger.
Natur- og biodiversitetspakken har en klar ideologisk overbygning, hvor al kommerciel aktivitet og al produktion af træ forbydes. Altså eksklusiv ret og hensyn til biodiversitet – i modsætning til f.eks. Grøn Treparts oprindelige opdrag, hvor arealknaphed fordrer at samme areal bør opfylde flere samtidige hensyn (multifunktionalitet).
Fra Tranum-gruppen efterspørger vi vores kommende politikeres holdninger:
Mener du, som lokalpolitiker, at et natureksperiment som Naturnationalpark Tranum kan retfærdiggøres uden grundig belysning af konsekvenserne for både naturværdier, klimaindsats og ressourceforsyning?