Vedtagelsen af Natur- og Biodiversitetspakken i 2020 skete på et bagtæppe af alarmisme og uopsættelighed, hvor man talte om et “nødvendigt paradigmeskifte”, om en “Nohas ark for truede arter”, om “buldrende naturkrise” om at stoppe artstab osv.
Det er indiskutabelt, at vi globalt set har en biodiversitetskrise, indiskutabelt at vores agerlands arter som sanglærke, vibe, agerhøne osv. er trængte af 70 års intensivering af landbruget. Men indsatsområdet for initiativet er primært statens skove og naturarealer – noget at landets allermest værdifulde natur.
Argumentationen for nødvendigheden af et paradigmeskifte eller en naturrevolution, som visse forskere kalder det, forbigår, at mere end 30 års naturgenopretninger, forvaltningsomlægninger med naturnær og flersidig skovdrift faktisk har virket.
Så sent som på naturvandringen ved Overklitten Sø i Tranum Klitplantage d. 3. september 2025 tales der ikke længere om skove og natur i ringe bevaringstilstand – derimod om artsrig natur efter 30 års succefuld indsats – men som nu angiveligt skal gøres endnu bedre med naturnationalparkens virkemidler.
Naturstyrlsen har siden 90’erne monitoreret artsmangfoldigheden på stateens arealer, som en del af ændret og flersidig (multifunktionel) arealforvaltning. Disse opgørelser viste en tydelig turn-around omkring 1990. Efter 1990 er 128 arter genregisteret/genindvandret, men kun 19 arter er forsvundet. Desværre underkendes og forbigåes dette arbejde.
Dansk Ornitologisk Forening konstaterer i 2021 i “Danmarks fugle gennem to århundreder“, dels den markante tilbagegang for agerfuglene (12 arter), men også ubrudt og betydelig fremgang for skovfuglene – både arter og bestandsstørrelser.
Status på naturtilstanden i Tranum området
Der foreligger meget få direkte opgørelser omkring Tranum området. Novana registreringerne for Natura-2000 habitat-naturtyper omfatter kun klit-naturtyperne, som mest udtrykker bekymring for tilgroning og mangel på naturpleje, men bestemt også områder i god tilstand, og om sommerfuglen Hedepletvingen, som er i gunstig udvikling – så gunstig, at den ved seneste rødliste-vurdering i 2023 rykkede ud af truet-kategorierne.
Skal man ind til kernen i tidens diskussioner omkring synet på vores natur og dens tilstand, giver rapporten “Danmarks biodiversitet 2020” i indledningen s.11 et godt bud. Her erkender forfatterne, heraf mange af fortalerne for rewilding og naturnationalparker, blankt, at klitplantagerne har bidraget væsentligt og markant til artsmangfoldigheden – også i Tranum Klit området. Men underkender samtidigt værdien af den øgede artsmangfoldighed, dels begrundet i Danmarks forpligtelse til at værne om klithederne, og dels som en ren synsning, hvor naturværdierne i1. (tildels 2.) generations plantagerne sammenlignes med gamle naturskovsområder i Skandinavien og Mellemeuropa.
Danmark har bestemt en forpligtelse til at passe på vores klitheder. De statsejede områder i Tranumområdet omfatter ca. 4500 ha primært klit-naturtyper – heraf blev ca. 1100 ha tilplantet i 40’erne og 50’erne for at værne baglandet for vestenstorm, sand, salt og havgus. Vi er mange lokale, som finder den arealprioritering helt i orden – også hvad angår forpligtelsen til at værne om klithederne. Og vi er bestemt også mange lokale – med ret til egne synsninger, som sammen med de mange indvandrede arter holder meget af plantagens kultur-natur.
Er natureksperterne enige?
Er natureksperterne enige om at naturnationalparker og deres one-size-fits-all virkemidler ubetinget vil fremme naturværdierne? Og foreligger der evidens for virkemidlernes gunstige påvirkning – Nej, slet ikke!
Biodiversitesforsker Carsten Rahbek om “hvorfor natur-romantik med udsærning af vilde heste og bisoner er en dårlig ide“
Professor Bent Vad Odgaard “Rewilding risikerer at skade Danmarks biodiversitet“
Vicedirektør, biolog i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen i 2019 – inden styrelsen blev pålagt at gennemføre Natur- og biodiversitetspakken: “Naturen har ikke brug for en one-size-fits-all-tilgang“
Ekspert i hedepleje Jesper Leth Bak: “Den jydske hede risikerer helt at forsvinde” og igen i Altinget “Ole Birk Olesen (i forsvar for rewilding i naturnationalparker) er i lodret modstrid med EU’s naturpolitiker“
Og modsvar fra den indflydelsesrige kreds af forskere og rewildingfortalere “Forskere om konflikten mellem rewilding og naturpleje“
Sidstnævnte som en klar tilståelseserklæring om et selvbestaltet opgør med den hidtidige naturforvaltning – Desværre med den konsekvens, at der ikke gennemføres den ellers pligtige Natura-2000 konsekvensvurdering af den planlagte forvaltningsændring (det omtalte paradigmeskifte). Ifølge EU habitat-direktivet er der tale om omvendt bevisbyrde. Myndigheden som gennemfører omlægningen skal dokumentere, at omlægningen ikke skader eksisterende naturtyper og tilhørende arter. En sådan konsekvensvurdering gennemføres ikke.
Det gode spørgsmål må være om ikke man burde afvente resultaterne af de forsøg der allerede er igangsat ved Husby og Klitmøller – og ellers blot holde snuden i sporet – at fortsætte de seneste 30 års positive udvikling.
Skal politikere være natureksperter?
Nej, det vil være et helt urimeligt krav. Men politikere vælges og repræsenterer lokalbefolkningen og forventes at have holdninger.
Fra Tranum-gruppen efterspørger vi vores kommende politikeres holdninger:
Mener du, som lokalpolitiker, at et natureksperiment som Naturnationalpark Tranum kan retfærdiggøres uden grundig belysning af konsekvenserne for naturværdierne i området?