I teorien samme adgang til naturen i Naturnationalpark Tranum – men i praksis reelt en forhindring for mange.
I udgangspunktet har man samme adgang til naturen i en naturnationalpark som i en almindelig skov under naturstyrelsen. Alligevel er der vendinger, der peger i en anden retning for brugere af naturen, når området lægges under anden lovgivning, hegnes ind og det flot formuleres, at ”naturen sættes først”.
Vi har gennem årtier været vant til, og værdsat, store områder med græssende kvæg og heste. Forskellen ligger i, at vi ikke fremadrettet frit kan vælge at gå iblandt fritgående store græssere. Hegnet medfører at adgangen ikke længere er ind ad små stier, hvor det falder en ind, men i stedet gennem låger i det totrådede 110cm høje hegn eller i bil over færiste ind og ud. Hegnet går fra Slettestrand til Rødhus, hvormed strandgæster fra oplandet enten skal via Rødhus eller Slettestrand, eller gennem Naturnationalpark Tranum, hvor der går store græssere, for at komme til stranden. I teorien er der ingen forskel, man kan jo blot gå, cykle eller ride, som man plejer. Spørgsmålet er, om man har mod på at tage turen gennem indhegningen med heste og køer, eller man i sidste ende finder mere tryghed i alternative løsninger.
Spejderlederen der tager på overnatning i skoven, har tidligere kunnet vælge at lave bivuaker m.m. i området, og i teorien kan man stadig, men mon det føles lige så trygt at overnatte med køer og heste i indhegningen. Hvor står ryttere, mountainbikere, hundeførere, orienteringsløbere m.fl. i forhold til ansvaret, når de er afsted med deres klub? Mange foreninger har taget konsekvensen og fraråder generelt børne- og ungdomsaktiviteter i indhegninger med fritgående store græssere.
Pædagoger i børnehaver og fritidsklubber og lignende er glade for at komme ud i naturen, men har de mod på og opbakning fra forældre og arbejdsgivere til at tage børnene med ind i indhegningen til store græssere?
Ældre, familier med småbørn og barnevogn der tager madpakken med i skoven, vælger de mon at gå ind i indhegningen, eller spiser de for en sikkerheds skyld udenfor skoven, så de ikke risikerer at skulle flytte sig for dyr, eller gå en længere omvej, fordi store græssere går på stien til den nærmeste låge?
Der er længere stiforløb gennem området; Vestkystruten gennem Thy og Jammerbugt samt hærvejen, hvor vandrere og cyklister nu skal være klar på at køre ind til de store græssere. Derudover hæves vandspejlet, hvilket kan få indflydelse på stier og vejes beskaffenhed i våde periode.
I projektbeskrivelsen til Naturnationalpark Tranum fremgår det, at naturstyrelsen aktivt har valgt at holde antallet af ruter og friluftsaktiviteter lavt i området, for at give besøgende oplevelsen af ”vildmark” eller ensomhed. Samtidig henviser de nu til at anvende de mere besøgte skove i Blokhus og Svinkløv, eller alternativt bruge vejen udenom naturnationalparken, hvis man ikke har mod på at gå ind i indhegningen – altså befinde sig udenfor skoven.
Naturnationalparkerne er et nationalt projekt, men Naturnationalpark Tranum berører mange i vores lokalområde, så hvordan sikrer vi, at de lokale borgere fortsat bliver hørt og får varetaget deres interesser bedst muligt?