Dyr bag hegn er vores ansvar – også i naturnationalparkerne
Når staten etablerer naturnationalparker med store indhegninger og udsætter husdyr – køer og heste, ændres ansvaret for dyrene grundlæggende. Naturstyrelsen søger systematisk dispensation fra Dyrevelfærdsloven, så tilsyn kun skal ske på bestandsniveau – ikke individuelt, som loven ellers kræver af alle andre dyreholdere.
For private landmænd og dyreejere er reglerne klare: Hvert dyr skal tilses regelmæssigt, have foder og vand – og ved sygdom eller skade behandles eller aflives. Gør man det ikke, udløser det strafansvar – men i naturnationalparkerne fritager staten sig selv for disse forpligtelser.
I praksis betyder det, at et enkelt dyr kan lide af sult, sygdom eller skade i dagevis – uden at nogen kan stilles til ansvar.
Ministeren kalder dispensationen fra §§3 og 9 en ”skærpelse”. Men realiteten er en lempelse, der svækker dyrenes retsstilling og åbner for unødig lidelse. Sagen fra Mols Bjerge viser, hvor galt det kan gå: 77 kreaturer led under sult og afmagring, fordi man påstod det var til gavn for biodiversiteten. Anklagemyndigheden betegner behandlingen som ”groft uforsvarlig” og ”mishandling”.
Dyrevelfærdsloven bygger på enkle principper: Dyr er levende væsener, som skal beskyttes mod smerte og lidelse. Det gælder uanset, om dyrene står på en mark, i en stald – eller bag et hegn i en naturnationalpark.
Når staten fraskriver sig ansvar og fritager sig selv for regler, der gælder for alle andre, undermineres både loven og tilliden til forvaltningen.
Derfor er spørgsmålet til jer politikere: Er det demokrati, når staten giver sig selv særregler, fritager sig for ansvar – og lader dyrene betale prisen?
Privatfoto – fra indhegning i Mols Bjerge, Naturstyrelsen